Hjem Centralforeningen for stampersonel

CS formand: Forsvaret kan ikke længere levere på en løgn

Denne artikel er også bragt som debatindlæg i Berlingske i en forkortet udgave.

Torsdag 18/04 2019 - Medier | Jesper K. Hansen, formand i CS

Brigadegeneral Henrik Lyhne har fuldstændig ret, når han i Berlingske lufter sine bekymringer om at vi er ved at slide soldaterne op.

- Soldaterne slider allerede for at få enderne til at mødes, og de løber generelt bare hurtigere. Det kan de ikke blive ved med, og fortsætter det, slider vi soldaterne op, lød det blandt andet fra chefen for 1. Brigade, som også ærligt meldte ud, at man simpelthen ikke er i stand til at løfte opgaven i de kommende to år.

Det er ikke en nyhed for de mange af de soldater, der hver dag knokler for at løse deres opgaver, samtidig med at de skal få en form for hverdag til at hænge sammen. I Centralforeningen for Stampersonel har vi længe udtrykt bekymring for, at antallet af medarbejdere ikke stemmer overens med antallet af opgaver, og at den høje arbejdsbelastning er en medførende faktor til, at mange ansatte vælger at forlade Forsvaret for at søge mod det civile erhvervsliv. Jeg er ikke længere blot bekymret for personelsituationen i Forsvaret. Nu skal der gøres noget for at løse de store problemer, som uomtvisteligt findes i alle tre værn i Forsvaret.

Forsvarets øverste ledelse siger, at det ikke er en personelkrise, men det er på tide, at vi alle er ærlige i forhold til, hvad Forsvaret kan og hvad Forsvaret ikke kan.

Forsvaret kan ikke vedvarende levere på en løgn. Antallet af militære årsværk i Hæren alene er faldet med 25 procent siden 2009. Ser man på økonomien, har man skåret 2,7 milliarder fra Forsvarets opgaveløsning i 2013, mens man i 2018 skar yderligere en lille milliard i forhold til at implementere det nye forsvar. Man skærer altså i alt 3,7 milliarder fra forsvaret, samtidig med at man nu har 25 procent færre medarbejdere, og der kommer kun flere opgaver til.

At opretholde samme ambitions- og aktivitetsniveau, mens du skærer så kraftigt i bemanding og økonomi, er umuligt. Og at sige, at det kan lade sig gøre - uden konsekvenser for medarbejdernes sikkerhed og uden at det går ud over fastholdelsen af medarbejdere – er en direkte usandhed.

Når en general går ud i et landsdækkende medie og siger, at der ikke er tid til at træne det grundlæggende, er der for alvor grund til bekymring. Vi kan simpelthen ikke se til, at sikkerheden for soldaterne bliver sat over styr – for det er jo det, vi taler om, når der ikke er mulighed for at træne. Vores soldater kommer til at stå i nogle situationer, hvor deres liv er på spil, og så skal de have de nødvendige ting i rygsækken for at kunne løse deres opgaver. Punktum. Det er utilstedeligt, hvis der ikke er tid til at træne det essentielle for kerneopgaven, og det skal bringes i orden.

Vi har nogle meget dygtige og passionerede soldater og ansatte i Forsvaret. De brænder for at løse de opgaver, de bliver stillet, og de går til disse opgaver med stort gåpåmod og professionalisme, og med en helt særlig ’can do’-mentalitet, som gør, at de ikke giver op, før opgaven er løst. Men selv de stærkeste soldater kan ende med at brænde ud, og hvis uddannelse og træning bliver nedprioriteret, har det en direkte negativ effekt på både den umiddelbare opgaveløsning og på fastholdelsen.

Forsvarets materiel bliver mere og mere komplekst, og behovet for at uddanne bliver større og større. Det betyder, at hver eneste gang, forsvaret mister en medarbejder, mister de også en kæmpe kapacitet og en vigtig del af kerneopgaven, da der skal bruges lang tid på at uddanne en ny. Forsvaret kan ikke bare gå ud på det private arbejdsmarked og hente en ny ind. De skal først rekruttere og uddanne. Det tager tid, og vores soldater kan risikere at stå i en krigssituation med kollegaer, der ikke er uddannet tilstrækkeligt.

Vi befinder os lige nu i en tid, hvor man er i gang med at opbygge Forsvaret igen efter mange års besparelser. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, og det er der nødt til at være forståelse for. Vi er i gang med en kapacitetsopbygning. Det betyder, at vi er i gang med at nedbygge det forsvar, vi havde før 2018, for at gå i gang med at opbygge noget andet frem mod 2023. Det er en meget kritisk fase, fordi vi står mellem to systemer og er i gang med at lave noget nyt, og det kan derfor ikke hjælpe noget, at den øverste del af Forsvaret gerne vil det hele, for der er ikke midler til det nu. 12,8 milliarder tilført budgettet fra 2018-2023 er ikke ensbetydende med, at man kan løse alle opgaver i 2019 eller 2020.  Det er også vigtigt at nævne, at alle de nye penge også er gået til nye opgaver. De penge, man tilfører Forsvaret i de kommende år går ikke ind og dækker gabet på de knap fire milliarder, der er blevet skåret fra siden 2013.

Det ville være helt reelt og på sin plads, hvis man fra ledelsen meldte ud til politikerne, at man bliver nødt til at vente med en del af opgaverne. Det gør man bare ikke. I stedet vælger man at gå i forsvarsposition, når ’manden på gulvet’ giver et ærligt billede af, hvor galtlt det står til med bemandingen i Forsvaret. I dette tilfælde er ’manden på gulvet’ chef for en af Hærens brigader, men det ændrer ikke ved situationen. Det bidrager bestemt ikke til motivationen og korpsånden, når Forsvarets øverste ledelse ikke anerkender de store problemer, som medarbejderne oplever i deres hverdag. Det skaber mistillid og modvilje, når man ikke føler sig hørt af sin chef. Det gælder i det civile erhvervsliv såvel som i Forsvaret.

Gennem mange års nedskæringer og effektiviseringer har man formået, at gøre Forsvaret til en arbejdsplads, som medarbejderne ikke har lyst til at være i længere end højest nødvendigt. Det kan have alvorlige konsekvenser, når personellet vender forsvaret ryggen. Et stærkt forsvar er grundstenen for et sikkert og trygt samfund, og som verden ser ud lige nu, kan vi ganske enkelt ikke klare os uden et stærkt forsvar.

Regeringen vil tilføre yderligere 1,5 milliard til budgettet i 2023. Det er selvfølgelig glædeligt, at man fra politisk side begynder at indse, at nedskæringer ikke er vejen frem, men størstedelen af forsvarets ansatte er tilbageholdende med jublen, for de ved allerede, at de penge næppe kommer dem til gode. Måske er det en pessimistisk tankegang, men med fremtidens trusler og udfordringer og med tanke på al det nye materiel, der skal køres i stilling i de kommende år, er det nok ikke helt skudt ved siden af.

Jeg vil til hver en tid argumentere for, at størstedelen af de penge skal bruges på at sørge for, at de opgaver, man allerede løser nu, hænger sammen rent mandskabsmæssigt. Forholdene for forsvarets ansatte skal forbedres, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at tiltrække medarbejdere i fremtiden. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi byder vores soldater: Lige nu er det nogle af landets laveste lønninger og mangelfulde karrieremuligheder. Værst er det dog, at man efterhånden har ”effektiviseret” forsvaret så grundigt, at det er blevet svært for vores soldater at gøre det, de allerhelst vil: Løse opgaven for at holde Danmark sikker.

Det kan umuligt være en overraskelse for vores politikere, at der nu er problemer med at fastholde medarbejdere i Forsvaret. Forsvarets problemer er trods alt nogle, man selv har skabt gennem nedskæringer, effektiviseringer og forringelser.