Hjem Centralforeningen for stampersonel

CS mener: Vi kan afskaffe forsvarsforbeholdet – på én betingelse

Tirsdag 26/02 2019 - Politik | Jane Munk

Som verden ser ud lige nu, kan det give mening at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det er ikke nok bare at byde ind med ord og gode hensigter. Flere opgaver koster som bekendt flere ressourcer - og ikke mindst mere personel.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har vendt tommelfingeren nedad, når det kommer til det danske forsvarsforbehold. I et debatindlæg i Altinget skriver Forsvarsministeren blandt andet, at verden ser meget anderledes ud, end dengang forbeholdet blev vedtaget tilbage i 1993, og at tiden er inde til at kappe fortøjningerne til forsvarsforbeholdet og deltage fuldt og helt i EU-samarbejdet omkring sikkerhedspolitik.

-  Når det sikkerhedspolitiske landskab undergår så store forandringer på så kort tid, er der brug for, at EU-landene også reagerer og rykker tættere sammen, skriver Claus Hjort Frederiksen blandt andet.

Det er han tilsyneladende ikke alene om at synes. Forsvarsforbeholdet har længe været en politisk varm kartoffel, som det endda forventes, at vi skal stemme om inden længe – måske allerede i 2019. Både på Christiansborg og hjemme i stuerne er der dog tvivl om, hvad der skal ske med forsvarsforbeholdet, og ikke alle er lige så klare i mælet som Forsvarsministeren.

I CS hælder formand Jesper K. Hansen også mest til, at man afskaffer forbeholdet alene set ud fra det nuværende trusselsbillede, som ikke ser ud til at blive mindre i den kommende tid. Men det er i formandens optik ikke helt uden konsekvenser at sige farvel til det 25 år gamle forbehold, og derfor beder han ja-sigerne huske på, at flere opgaver også kræver flere ressourcer.

- Jeg er enig med Forsvarsministeren om, at et forsvarsforbehold måske ikke er det bedste at have, når vi kigger på det trusselsniveau, der er udefra. Men når det så er sagt, er jeg nødt til også at ytre min bekymring, siger han.

-  Man kan ikke bare byde ind med ord og gode hensigter. Der er også nødt til at være noget reelt indhold bag. Når man byder ind på noget nyt, skaber det også nogle nye opgaver. Det, at man nu gerne vil noget andet i forhold til forsvarsforbeholdet, gør, at forsvaret vil få flere opgaver, idet, der også er samarbejde EU-landene imellem, hvor man ønsker at bidrage. Det bekymrer mig, fordi vi lige nu har et forsvar, der i forvejen er trængt i forhold til at kunne løse de opgaver, der er for nuværende, forklarer Jesper K. Hansen.

Et af argumenterne mod at afskaffe forbeholdet er, at vi i forvejen er med i NATO, og at det er dér, vi skal lægge vores primære sikkerhedspolitiske kræfter. Jesper K. Hansen er enig i, at NATO stadig skal være hovedfokus, men at et samarbejde i EU kan være et værdifuldt bidrag til større sikkerhed.  

- Der må aldrig være tvivl om, at NATO er dér, hvor vi har vores sikkerhed – det tror jeg også, at Forsvarsministeren er enig i. Men som verden ser ud nu, kan vi ikke se bort fra at det har en stor værdi at kunne stå sammen i Europa, mener CS formand.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Det betyder også, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.